| Skejby kåret til Danmarks bedste hospital |
|
Dagens Medicin og dets læsere har for 3. år i træk kåret Skejby til årets hospital blandt andet på grund af deres specialer. Fra Cetrea's side er vi glade for at kunne bidrage til denne succes igennem vores arbejde på Hjertemedicinsk afdeling B, som er et af de specialer der bliver fremhævet. Her har Cetrea Surgical igennem længere tid håndteret hele afdelingens kliniske logistik. Fra Dagens Medicin: For tredje år i træk kåres Skejby til Danmarks bedste hospital. Bag kåringen står Dagens Medicin, som har analyseret alle tilgængelig data for kvalitet i behandlingen og gennemført en afstemning blandt avisens sundhedsprofessionelle læsere.
»Vi har et eminent personale, og der er en fabelagtig holdånd på tværs af faggrupper. Kun derfor kan vi ryge til tops og blive Danmarks Bedste Hospital for tredje år i træk. Og når man tager i betragtning, at vi har vi holdt budgetterne og haft en høj produktivitet, så er det noget af et mesterstykke,« siger hospitalsdirektør Per Askholm Madsen. Hospitalsledelsen har besluttet at uddele julegodter til personalet på samtlige afsnit. »Det her skal vi fejre, men det bliver en afdæmpet fejring i år uden julegaver til personalet, for næste år står vi i Region Midtjylland desværre overfor historiens største hospitalsbesparelser,« siger Per Askholm Madsen. Skejby kåres som landets bedste inden for 10 specialer: Karkirurgi, hjertemedicin, thorax-kirurgi, lungekræft (Skejby og Århus Sygehus), gynækologi-obstetrik, infektionsmedicin, mikrobiologi, blodbank, pædiatri (førstepladsen deles med Rigshospitalet) og nyremedicin. Skejby modtager prisen for 3. år i træk. Årets andenplads indtages af Århus Sygehus, der har 12 førstepladser og 9 andenpladser fordelt på 30 specialer.
Kilde: http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/2010/12/07/her-er-danmarks-bedste-hos/index.xml |
