| Århus Universitetshospital Skejby |
|
Århus Universitetshospital Skejby har implementeret Cetrea Surgical™på Hjertemedicinsk Afd. B. Implementeringen blev gennemført på ca. 3 måneder med lancering d. 5. maj 2009. Implementeringen er en væsentlig milepæl i Cetrea’s historie, da Skejby Hjertemedicinsk Afd. B er det første sted udenfor Horsens Sygehus, hvor Cetrea Surgical er sat i drift. Det er naturligvis også derfor med stor tilfredsstillelse, at projektet er blevet gennemført indenfor den forventede tidsramme, og at det var muligt at implementere Cetrea Surgical på 3 måneder. ”Hele implementeringsforløbet har levet op til vores forventninger”, siger Ledende overlæge Claus Brøckner Nielsen fra Hjertemedicinsk Afd. B kort tid efter lanceringen og fortsætter; ”Det har været forbavsende nemt for personalet at tage løsningen i brug og lære at anvende den. Vi er vant til at skulle sende vores personale på halve og hele dages uddannelse, men det har vi slet ikke haft behov for med Cetrea Surgical, fordi det er så intuitivt at anvende. Alle er hoppet med på vognen – også dem som kan være lidt bekymrede over at tage nyt IT i brug.” Hjertemedicinsk Afd. B har iværksat nogle før-målinger på udvalgte parametre, som der naturligvis går en rum tid til på at få fulgt op på efter Cetrea Surgical er sat i drift, men Claus Brøckner Nielsen siger: ”Allerede på dag 2 kunne sengeafdelinger samstemmende fortælle, at antallet af opringninger er reduceret, hvilket tyder på en umiddelbar effekt.” Cetrea Surgical er implementeret på 7 interventionsstuer, hos koordinatorerne, på alle tilknyttede sengeafdelinger og ambulatorier samt på portørcentralen. Afd. B håndterer både elektive og akutte patienter fra hele Region Midt. Efter 3 måneders anvendelse af Cetrea Surgical har Afd. B gennemført den første evaluering af systemet med bemærkelsesværdige resultater, herunder væsentlig reduktion i forstyrrende telefonopkald, samt reduktion af antallet af skridt for personalet. Samtidig udtrykker personalet stor tilfredshed med både løsningen og implementeringsprojektet.
Læs mere:
Kontakt |
